I dag da jeg satte mig ned her for at lave et helt andet skriv, tikkede der en besked op om, at et menneske derude beder om støtte, lys, kærlighed og healing til en ung mand, der lige nu ligger og kæmper for sin overlevelse.
Det fik mig igen til at tænke på, hvad er det egentlig der bliver af os, hvad lever og hvad dør, når vi alle før eller siden står ved den ultimative af alle overgange, nemlig døden…
Det, der er uendeligt
Shamanen tror på, at det vi i virkeligheden er – er vores ånde (I am my breath). Det er den del af os der er bestandig, der er uendelig og som aldrig forgår.
Modsat selve historien, vores individuelle livshistorier; altså hvad jeg hedder, hvem jeg er, hvad jeg har uddannet mig som, hvad jeg arbejder med, hvem jeg er eller har været gift med, min familie, mine børn, interesser, min krop osv. osv.
Det er alt sammen blot vores historie, men altså ikke den vi er.
Derfor når vi går over på den anden side, så ja forlader vi vores historie – den del af os forsvinder.
Men ånden (the breath) er den vi inderst inde er, den forbliver, og det er den, der går over i en transition og bliver genfødt med tiden i en ny krop.
Angsten for at give slip
Jeg kan godt fornemme, det med at jeg er min ånde – det har jeg for alvor kunnet i de sidste 5-6 år efterhånden. Men stadig har jeg oplevet at være meget, meget bange for det døden repræsenterer – at skulle give slip og tage afsked med alt det jeg kender, det der føles som det der er, og ikke mindst de kærlighedsrelationer jeg er så heldig at have i mit liv.
En gammel nær veninde dødede for lidt over en måned siden. Det slog mig der, netop at hun stod overfor en transition en overgang, og en del af mig kunne fornemme, at hun var klar til dette skifte. Jeg følte udover en masse sorg og overvældelse overalt det hun skulle efterlade så ung, en slags beundring over, at hun nu var klar over, hvem hun reelt er og fik svaret på det helt store spørgsmål om, hvad sker der når vi dør.
At komme overens
Jeg tror på, at det er overordentligt vigtigt for os mennesker at komme overens med døden gerne før vi selv står overfor tærsklen, fordi det bestemmer den rejse og overgang vi skal igennem, for at komme om på den anden side.
Men uanset så er dødens lektie, at vi alle skal leve livet til dets fulde, imens vi kan – det kan vi nok alle blive enige om.
Men hvad tror du?
Hvad lever, hvad dør?
I taknemmelighed
Annahsophia
Spirituel Transformator og Shaman in spe
