Om Annahsophia

 

Mit navn er Annahsophia Økobjerre og jeg er Spirituel Transformator.

Jeg arbejder ud fra en shamanistisk helhedstanke om, at alt hænger sammen, alt påvirker hinanden også inde i vores kroppe og energisystem. Og udover os selv og vores eget energisystem, så er vi alle også en del af det samme store hele – vi er forbundet. 

 

Jeg skulle nå at blive syg flere gange, og endda til sidst temmelig langvarigt og alvorligt med shamanistisk syge, før at jeg accepterede og vedkendte mig, at det spirituelle og shamanistiske ikke blot var en hobby, eller måske noget jeg skulle engang derude i fremtiden, men at det er den jeg er, og det er tvingende nødvendigt, at jeg lever i fuld overensstemmelse dermed.

Jeg har brugt det meste af mit liv på at snuse til personlig udvikling, alternative behandlingsmåder og spirituelle emner, uddannet, studeret, undersøgt, fordybet mig i, være skepsis omkring det, og til tider har jeg fornægtet det eksisterede, eller i hvert fald vendt det ryggen, når livet bare optog mig, i den fase af livet jeg nu engang var.

 

Jeg har måtte se på alt fra kost, bevægelse, egen tid, daglige praksisser, mindset, energi opladere og banditter, relationer, grænser, min åndelighed, finde mit sande jeg og meget mere for at blive fysisk, mentalt og energetisk rask igen.

Udover at have gået i en meget intens ”livets skole” og fået mig en masse erfaringer, så har jeg også taget mig en del kurser og uddannelser igennem tiden.

 

De redskaber plus alt det selvstudie og det jeg kanaliseres, bruger jeg flittigt af i min Ressourcekasse, i mit samarbejde med mine klienter.

Jeg har været i en masse terapi, besøgt et hav af alternative behandlere og fulgt en masse forløb, og været i mentorforløb hos erfarne og anerkendte udøvere indenfor den spirituelle og alternative verden.

Her er 10 hurtige og personlige om mig:

  • Jeg er født i 1974, som lillesøster ind i en familie med mor, far og to ældre brødre.
  • Jeg er skilsmissebarn fra start 80’erne.
  • Jeg har altid været meget sensitiv, følt mig anderledes og ofte vidst ting på forhånd.
  • Som barn så jeg alt bevæge sig i små partikler, og troede at det bare var en helt normal opfattelse af verden omkring os.
  • Siden jeg var 19 år, har jeg fået at vide, jeg havde særlige evner for at komme dybt, være i kontakt med andre dimensioner og har haft adskillelige såkaldte paranormale oplevelser – også som barn.
  • Jeg har haft ualmindelig svært ved at vedkende mig disse evner og den personlighed, der ligger i det, hvilket har gjort mit liv meget besværligt, og til tider meget smertefuldt, og har endda gjort mig meget syg.
  • Jeg har været ved at drukne hele 3 gange i mit liv, og set døden i øjnene et par gange mere.
  • I 2016 bliver jeg lagt ned med shamanistisk syge i over 3 år, og det tog endnu længere før jeg kom rimelig ovenpå (læs evt. mit blogindlæg om den rejse her).
  • Jeg er gift på 16. år med min skønne mand, jeg har kendt i 22 år.
  • Jeg er Mor med stort M, og vi er forældre til to skønne drenge, hvoraf den ene har en autisme diagnose, og så har vi også en skøn og fræk lille hund.

Udpluk fra min uddannelsesmæssige baggrund:

  • Bachelor (BA) i Afspænding og Psykomotorik (Psykomotorisk terapeut) – UCC
  • NLP Master/coach – NLP Huset
  • Åndedrætsterapeut – Munay, Center for krop og psyke.
  • Inkahealer – Munay, Center for krop og psyke.
  • Intuitions- og Manifestations uddannelse – Majbritt Aagesen.
  • Derudover en masse uddannelser, kurser, workshops mm. om ego og sjæl, hjertets sprog, gudinder, Enneagrammet, træning, kost, psykologi, behandling, zoneterapi, shamanisme, pagoer, indvielser og riter, energi, vibrationer, Loven om tiltrækning, chakraer, energimedicin osv osv….

 

Er du interesseret i at høre nærmere om noget af det jeg nævner her, er det muligt jeg har berørt det yderligere i et af mine blogindlæg. Dem finder du her